I gr. 1 registreres fraværet en gang om dagen.
I gr. 2 registreres elevfraværet 2 gange om dagen, og der sendes SMS til forældrene ved ulovligt fravær.
Du kan til en hver tid følge dit barns fravær ved at logge ind på Aula - fravær.
Vi har som skole fokus på elevernes tilstedeværelse og ønsker så vidt muligt at forebygge eventuelt elevfravær.
I særlige tilfælde kan en elev blive fritaget for skolegang i én eller flere dage. Dette kan udelukkende ske ved en forældrehenvendelse. Klasselæreren kan give fri op til 4 skoledage. Hvis en elev søger om fri i mere end 4 skoledage skal skolens ledelse give særlig tilladelse.
Skolens ledelse henstiller til at fritagelse fra skolen i forbindelse med ferier og rejser begrænses.
Man må kun forlade skolen i skoletiden, hvis man har fået særlig tilladelse. 7. 8. og 9. klasserne må forlade skolen i mellemtimer samt i frikvarterer, hvis forældrene har givet skriftlig tilladelse.